Fælleslistens arbejdsprogram

 

1. Demokrati

Vi ønsker et folkestyre så tæt på den enkelte borger og så inddragende som muligt. Gennem decentralisering skal hver borger have størst mulig indflydelse på sit eget liv. Frihed og privat ejendomsret er uadskillige dele af et demokrati. Vi ønsker et velfungerende demokrati, der sikrer, at Danmark på alle områder får de love, som befolkningen ønsker. Derfor ønsker vi ændringer i vores nuværende demokratiske spilleregler. Efter schweizisk forbillede skal 50.000 vælgere via underskrifter kunne sende en lov til en bindende folkeafstemning (hvilket kræver en ændring af grundloven). Folketingsmedlemmer skal højest kunne vælges til i to valgperioder i træk, valgperioden skal være fire år uden mulighed for at statsministeren kan udskrive folketingsvalg, og dobbeltmandater må ikke forekomme. Folketingsmedlemmers og ministres pension og eftervederlag skal afspejle de almindelige pensionsforhold i samfundet.

 

2. Decentralisering

Antallet af private arbejdspladser pr. 1000 indbyggere er stort set det samme i Ringkøbing-Skjern som i København. Forskellen i beskæftigelsen skyldes de offentlige arbejdspladser. De er i øjeblikket koncentreret om København. Statslige arbejdspladser skal derfor over en årrække fordeles mere jævnt over hele landet. Planloven skal ændres, f.eks. skal det gøres nemmere at drive virksomhed i nedlagte landbrug og eventuelle bebyggelser nær kysterne skal være en lokal afgørelse. De videregående uddannelsespladser skal også fordeles over hele landet. Indførelse af taxametersystemet og fusioner mellem uddannelsesinstitutionerne har gennem de senere år reelt resulteret i at større områder i Danmark har få eller ingen uddannelsespladser. Denne udvikling skal rulles tilbage. De lokale uddannelsesinstitutioner (f.eks. pædagogseminarier) skal genetableres jævnt fordelt over hele landet.

 

3. Velfærdsrettigheder

Velfærdssamfundet er et udtryk for at danskerne i fælleskab løfter opgaven med at tage sig af de svageste i samfundet. Velfærdsamfundet skal blandt andet udvikles ved at danskerne garanteres visse minimumsrettigheder (velfærdsrettigheder). Det drejer sig blandt andet om normeringer i vuggestuerne, i børnehaverne og i dagplejen, pasningsgaranti uden lukkedage, gulvarealet i daginstitutionerne, skolevalg, antallet af børn i klasserne, lektiehjælp, læselæringshjælp, skolemad, frister for specialundervisning, omgående udredning og behandling af livstruende sygdomme, en seng på en stue ved indlæggelse, genoptræning, ventetid ved vagtlæge og hospitalsindlæggelse, pleje/hygiejne/rengøring og hjælpemidler hos visterede ældre, samt hjælp til socialt udsatte. Detaljerne for disse velfærdsrettigheder kan ses under de enkelte politikområder i dette program. For borgeren skal der være mulighed for at vælge et alternativt tilbud, såfremt det offentlige ikke kan levere rettighederne indenfor en rimelig tid og med en fastsat kvalitet. Ordentlig kvalitet i velfærdsordningerne er meget vigtigt. Da erfaringerne med udlicitering af velfærdsopgaver har været blandede, skal et private drevet velfærdstilbud være et alternativ for borgeren, som det står borgeren frit for at vælge eller lade være. Det skal sikres, at alle borgere har nem og brugbar adgang til offentlige myndigheder.

 

4. Sundhedspolitik

Det er helt essentielt for det danske velfærdssamfund, at borgerne i alle egne af Danmark skal have adgang til læger, sygehuse og apoteker af ordentlig kvalitet indenfor en rimelig afstand. Effektiv akutmodtagelse og ambulanceberedskab er en del af dette, og her er vigtig med en lokal ekspertise. De senere år har udviklingen gået den forkerte vej på disse områder. Det skal standses, således at kun sjældnere og komplicerede behandlinger samles få steder. Kronisk syge skal have en markant bedre behandling end i dag. Fejlbehandlede skal sikres en rimelig erstatning, og private sundhedstilbud skal selv stå til ansvar for fejlbehandlinger. Der skal uddannes tilstrækkeligt med 

sundhedsfagligt personale, således at lægemanglen i Udkantsdanmark afhjælpes. Der skal indføres følgende velfærdsrettigheder indenfor sundhedsområdet: Omgående udredning og behandling af livstruende sygdomme (f.eks. kræft), en seng på en stue ved indlæggelse (senge på gange og i baderum er uacceptable), genoptræning indenfor en uge efter udskrivning fra hospital, ventetiden ved telefonisk henvendelse til vagtlæge må ikke overstige 5 minutter, ventetiden til konsultation hos vagtlæge må maksimalt vare en time og hjemmebesøg fra vagtlæge skal aflægges senest indenfor 3 timer (akutte tilfælde skal naturligvis håndteres langt hurtigere).

 

5. Boligpolitik

Vi ønsker at danskerne skal have mulighed for at eje deres egen bolig eller betale en lejebolig. Dette gøres ved at forhøje personfradraget til mindst 100.000 kroner og nedsætte boligbeskatningen. Til gengæld skal boligstøtten udfases. Dermed fjernes også boligstøttens virkning i form af at borgerens oplevede prisforskel mellem dyre boliger i de store byområder og de billige boliger på landet bliver mindre, end det reelt er tilfældet - boligstøtte er altså også en støtte til at flytte fra land til by. Uden denne støtte kommer familiernes boligudgifter til at afspejle de reelle udgifter, hvilket vil få flere til at vælge at bo i områder med billige boliger. Boligmarkedet skal effektiviseres, således at det almene boligbyggeri på sigt overflødiggøres. Vi mener, at lejeloven skal moderniseres, men med en bevarelse af sikring mod huslejestigninger i indgåede lejemål. Alle skal garanteres en bolig.

 

6. Arbejdsmarked

Et velfungerende privat erhvervsliv er forudsætningen for en fortsat velstandsudvikling i samfundet og nødvendig for at opnå fuld beskæftigelse. Derfor skal arbejdssøgende i videst mulig omfang i ustøttet privat beskæftigelse. Men vi ønsker, at alle danske borgere i den arbejdsduelige alder garanteres et arbejde indenfor to måneder. Denne jobgaranti vil betyde, at enhver diskussion om størrelsen på dagpenge/kontanthjælp og modtagernes rådighedsforpligtelse er overflødig. Jobgarantien gælder også for deltidsansatte, der ønsker fuldtidsarbejde. Vi støtter at arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og arbejdsforhold, men der skal sættes ind med lovgivning mod social dumping.

 

7. Erhvervspolitik og vækst

Vi går ind for den fri markedsøkonomi. Den er grundlaget for Danmarks velstand. En fortsat velstandsstandstigning forudsætter vækst i det private erhvervsliv fremover. Men i Danmark er der langt færre iværksættere end i de lande, som vi normalt sammenligninger os med. Derfor skal det være lettere at etablere og drive virksomhed i Danmark - der skal være mindre administrativt bøvl. Endvidere er det for at skabe liv og vækst på landet nødvendigt med håndværk og mindre butikker. For at understøtte rentabiliteten i små personligt ejede selskaber skal der være et personfradrag på momsafregningen i disse selskaber. På den måde vil den lille købmand eller specialbutik kunne overleve. Erhvervsbeskatningen og afgifter, der rammer erhvervslivet, skal omlægges, således at erhvervslivet belønnes for at få danske arbejdssøgende ud af offentlig forsørgelse og over i privat beskæftigelse. Jobs i Danmark, der kan besættes af danskere, bør ikke varetages af udlændige, hvilket blandt sikres gennem økonomisk at tilskynde private arbejdsgivere til at ansætte dansk arbejdskraft.

 

8. Grundskolen

Den lokale folkeskole er i mange små landsbysamfund helt afgørende for samfundets overlevelse. Og ingen er vel bedre til at pege på den rigtige skole for eleverne end deres forældre. Forældrene skal derfor have mulighed for at starte og drive deres egen folkeskole. Altså ikke en friskole med forældrebetaling, men en folkeskole uden forældrebetaling. Driften af skolen skal finansieres gennem et offentligt driftstilskud på størrelse med de offentlige udgifter til en tilsvarende offentlig folkeskole. På den måde kan man få den skolestruktur, som passer til behovet. Er en skole god nok, så vælger forældrene den til deres børn. Vi anderkender, at for nogle unge er et efterskoletilbud som 

et alternativ til en traditionel grundskole meget værdifuld. For offentlige folkeskoler skal gælde følgende velfærdsrettigheder: Der maksimalt være 24 elever i klasserne, der skal være et tilbud om lektiehjælp af høj kvalitet, målrettet støtte til elever, som ikke kan læse ved udgangen af 1. klasse, sund og billig mad på alle skoler, tilbud inden 3 måneder for elever med behov for specialundervisning, og sikre, sunde og stimulerende ude- og indearealer på skolerne.

 

9. Uddannelsespolitik

Vi mener, at alle skal blive så dygtige som muligt. En uddannelse med kvalitet og faglighed giver hver borger mulighed for at realisere sit potentiale i arbejdslivet. Vi vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, og vi vil give uddannelsesgaranti til erhvervsuddannelser, som erhvervslivet har mangel på. Mesterlæren skal gøres smidigere, således at den fremstår attraktiv for alle parter. Endvidere skal staten støtte, at flere voksne går fra at være ufaglærte til at være faglærte. Det almene gymnasium skal være rettet mod universitetet og have et adgangskrav på 7. Der skal fortsat være andre gymnasiale ungdomsuddannelser, som skal være rettet mod det øvrige uddannelsessystem. Der skal tages hånd om de unge med problemer, der ønsker at uddanne sig. Danske universiteter skal have et højt internationalt niveau. Kvaliteten af grundforskningen, undervisningen og den anvendte forskning skal være på højt niveau til gavn for samfundet og den studerende. Det skal sikres, at den fornødne kvalificerede arbejdskraft, f.eks. ingeniører og læger, er til stede til gavn for samfundets og dets borgere.

 

10. Skatter/afgifter

Det danske skattetryk er verdens højeste. En stor del af afgifterne i Danmark vender ”den tunge ende nedad” sådan at forstå, at de fattigste betaler en større del af deres indkomst i visse afgiftstyper end mere velhavende borgere. Det vil vi lave om på ud fra princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Vi vil også lave om på bilbeskatningen. For mange danskere er en bil en nødvendighed for at kunne transportere sig rundt. Offentlig transport, cykel eller andet er ikke et reelt alternativ for familier i de tyndt befolkede områder. Registreringsafgiften og vægtafgiften skal afskaffes og benzinafgifterne sættes ned. Personfradraget skal forhøjes til mindst 100.000 kroner, og boligbeskatningen skal reduceres. Ingen arbejdende dansker skal tvinges til at betale mere end halvdelen af sin indtægt i indkomstskat. Til gengæld vil vi sætte ind mod grænseoverskridende skatteunddragelse, skattely og skattespekulation.

 

11. Transportpolitik

Mobilitet er vigtig for et moderne samfund. Derfor skal der være en sammenhængende infrastruktur af høj kvalitet i hele landet. Etablering af ordentlige og tilstrækkelige veje og broer skal fortsat være resultatet af politiske beslutninger, og den samfundsøkonomiske effekt af investeringerne skal inddrages. Den kollektive bustransport skal være lokalt styret. Trængselsproblemerne i de store byer skal løses gennem en udflytning af offentlige uddannelser og arbejdspladser.

 

12. Ældrepolitik og folkepension

Folkepensionen skal bevares som en rettighed til alle. Den skal tildeles uden indblanding i pensionisternes privatliv. For de ældre skal der indføres følgende velfærdsrettigheder: Ret til en daglig tur i frisk luft for plejekrævende ældre, ret til et bad om dagen for plejekrævende ældre, ret til rengøring mindst 1 gang om ugen til visiterede brugere i hjemmeplejen, ret til at visiteret genoptræning leveres inden for en uge, og gængse hjælpemidler leveres inden for 2 dage. Visitering af hjemmehjælp skal være uafhængig og foretages efter samme kriterier for alle i hele Danmark. For folkepensionisten skal der være mulighed for at vælge en anden leverandør, såfremt pensionisten ikke er tilfreds med det offentlige tilbud. Det skal være muligt for folkepensionister, der er utrygge ved at bo alene, men som ikke nødvendigvis er plejekrævende, at flytte til ledige lejligheder på plejehjem. 

13. Medier og digitalisering

Takket være den teknologiske revolution står Danmark midt i en grundlæggende anden virkelighed indenfor TV, radio, aviser og debat. Dette giver danskerne langt flere valgmuligheder end tidligere (Netflix, Youtube, Facebook osv.). Vi hilser de mange valgmuligheder velkomne og vil have en mediepolitik, som passer til fremtiden. DR skal omdannes til en selvejende institution med public service forpligtelser, og licensen afløses af en abonnementsordning. Mediestøtten skal afskaffes, idet midlerne skal bruges som delfinansiering af velfærdsrettigheder. En tilstrækkelig digital infrastruktur er meget vigtig. Til denne infrastruktur hører for nogle virksomheder og lønmodtagere en hurtig internetforbindelse. Denne mulighed skal være til stede i alle dele af Danmark. Der skal stilles krav til mobiloperatører om, at hele Danmark skal dækkes af mobilnettet.

 

14. Landbrug, fiskeri, fødevarer og dyrevelfærd

Der skal skabes gode rammer for vores landbrug, fiskeri og fødevareproduktion til gavn for beskæftigelsen, eksporten og samfundets velstand. Det skal blandt andet ske gennem en mere smidig lovgivning, der gør det mere enkelt at drive landbrug i Danmark. I EU skal der arbejdes for et gradvis støttefrit landbrug. Der skal gælde bopælspligt for danske landbrug. Fiskeriet skal baseres på en bæredygtig bestand. Al fangst skal landes, og fiskeopdræt skal være muligt. Transport af levende dyr skal ske under ordnede forhold. Fødevaresikkerheden skal sikres gennem kontrol og entydig mærkning. Dyrevelfærden skal sikres gennem klar lovgivning og effektiv kontrol.

 

15. Socialpolitik

Et sandt velfærdssamfund tager sig af de, der ikke kan tage vare på sig selv. Vi ønsker et samfund, som alle kan være en del af. Vi ønsker et samfund, hvor alle med evnerne har alle muligheder. Vi vil mindske uligheden og fattigdommen i samfundet gennem en jobgaranti. Mennesker med nedsat arbejdsevne skal have mulighed for jobs på særlige vilkår. Bistandsloven skal erstattes med lovgivning, der er rettet mod sociale problemer, der ikke udelukkende skyldes arbejdsløshed. Et af de største sociale problemer er misbrug:

Ifølge Red Barnet vokser cirka 122.000 børn under 18 år op i familier med et alkoholproblem, og i alt mener 632.000 danskere, at de er vokset op i familier med et alkoholproblem.

Ifølge Center for Rusmiddelforskning ryger 17.000 danske unge mellem 15 og 25 år hash mindst 20 dage om måneden (2015). Dette gør det meget svært for disse unge mennesker at passe deres uddannelse eller arbejde.

Misbrug er så stort et samfundsproblem, at det kræver en bred sammensat indsats. Vi går ind for, at misbrug skal kriminaliseres, således at afvænning og lignende foranstaltninger kan gennemføres i alle tilfælde.

Vi går ind for følgende velfærdsrettigheder til socialt udsatte: Ret til behandlingstilbud og social opfølgning for børn efter ophold på krisecentre og ret til relevante boligtilbud for hjemløse. Der skal indføres et forbud mod ågerrenter.

 

16. Flygtninge og indvandring

Indvandring har gennem mange år været genstand for kraftig debat i samfundet, dels på grund den fejlslagne integration, og dels på grund af presset fra udenlandske arbejdere og studerende. Vi ønsker, at Danmark får den flygtninge- og indvandringspolitik, som danskerne ønsker. Vi mener derfor, at denne politik skal sendes til folkeafstemning. Til denne folkeafstemning vil vi anbefale et forslag om, at Danmark løfter en forholdsmæssig del af byrden i forhold til at beskytte verdens forfulgte flygtninge. Som udgangspunkt tager Danmark ansvar for beskyttelsen af flygtningene i nærområderne, men det kan også være i Danmark. Det er udgangspunktet, at flygtningene skal vende tilbage til deres eget land/område - også i tilfælde hvor dette har et langt tidsperspektiv. Derfor skal indsatsen i Danmark ikke rette sig mod at flygtningene integreres i det danske samfund, men mod at forberede flygtningene på repatriering. Statsborgerskab tildeles først, når en udenlandsk 

statsborger i Danmark i praksis er blevet dansker (bedømt ud fra Grundtvigs tre mål for danskhed: sprog, egenopfattelse af nationalitet og følelser/engagement for/i Danmark).

 

17. Retspolitik

Borgerne i Danmark skal kunne leve og færdes i tryghed. Kriminelle skal straffes på en måde, som er passende i forhold til den almindelige retsfølelse. Der skal sættes hårdt ind overfor rockere og bander. Samfundet skal beskyttes effektivt mod personer, der gentagne gange begår kriminalitet. Udlændinge, der begår kriminalitet skal udvises for bestandigt (indtil de kan udvises, skal de være under konstant opsyn). Umyndige skal ikke sættes i et almindeligt fængsel, men umyndige kriminelle på mindst 15 år skal kunne frihedsberøves, og overfor kriminelle under 15 år skal der kunne iværksættes særlige sanktioner. Vi er åbne overfor grænsekontrol i det omfang, det kan gøre Danmark mindre udsat for kriminalitet. Vi ønsker flere betjente, herunder flere landbetjente.

 

18. Udenrigspolitik, EU og forsvarspolitik

Vi betragter FN-medlemsskabet som en hjørnesten i dansk udenrigspolitik. Danmark skal engagere sig politisk - men ikke militært - i kampen for frihed, lighed og demokrati i verden. Danmark kan dog deltage i et fredsbevarende engagement i FN-sammenhæng. Vi mener, at såvel den danske stat som det danske civilsamfund bør hjælpe i katastrofesituationer rundt omkring i verden. Vi finder det til gengæld nødvendigt at individualisere den danske udviklingsbistand, således at det i højere grad er civilsamfundet end staten, der løfter denne vigtige opgave. Det kan f.eks. gøres gennem en ordning, som kendes i forbindelse med medlemskab af folkekirken, altså en særlig skat som opkræves blandt borgere, som er med i ordningen. Målet er på denne måde at nå FN’s anbefaling om at bistanden er på 0,7 % af BNI. Danmarks forsvar skal kunne hævde vores suverænitet. Vores eget forsvar vil ikke i alle krisesituationer være stærkt nok, og derfor betragter vi NATO-medlemsskabet som en grundsten i dansk sikkerhedspolitik. Vi vil kun lade Danmark gå ind i et fredsskabende engagement udenfor landets grænser i NATO-sammenhæng. Vi er tilhængere af EU som et samarbejde mellem suveræne stater. Men vi ønsker hverken at blive påtvunget velfærdsturisme, fælles asylpolitik eller en bevægelse af arbejdskraften over landegrænserne, der medfører løndumping.

 

19. Familiepolitik

Familierne skal have frihed til at indrette deres familieliv, som de ønsker. Med frihed følger dog også ansvar for børnenes opvækst og skolegang. I det omfang familien ikke er i stand til at varetage børnenes tarv, træder staten til og sikrer børnenes vilkår under opvæksten - eventuelt gennem en tvangsfjernelse af børnene. Det er et vigtigt mål for os at bryde med den negative sociale arv. Staten støtter blandt andet op om familien med følgende velfærdsrettigheder: Der er højest 3 børn pr. voksen i vuggestuerne, højest 6 børn pr. voksen i børnehaverne, højest 3 børn pr. voksen i dagplejen, mindst 4 kvadratmeter gulvareal pr. barn i daginstitutionerne samt pasningsgaranti uden lukkedage.

Børne- og ungeydelsen konverteres gradvist til et skattefradrag som et værn mod velfærdsturisme.

 

20. Kulturpolitik

Vi ønsker at bevare historiske minder og danske traditioner for eftertiden. Det giver national sammenhængskraft og er en statslig opgave. Udgravning af arkæologiske minder er en statslig opgave og lodsejere friholdes for udgifter til dette. Bevarelsen af kulturelle fyrtårne som f.eks. det kongelige teater er en statslig opgave, men øvrige kulturelle og kunstneriske tilbud skal i højere grad end nu gro nede fra, således at den enkelte dansker ikke føler sig fremmedgjort overfor disse. Tilbuddene skal i højere grad finansieres individuelt og af frivillige bidrag.

 

21. Miljø- og forsyningspolitik

Vi ønsker at vores børn kan vokse op i en verden, der er mindre forurenet end tidligere. Hvor drikkevandet er rent, og man ikke bliver syg af maden. Forurening forårsaget af f.eks. vores 

energiforbrug skal så vidt muligt reduceres gennem teknologiske landvindinger og tværnationalt samarbejde. Forurening af jord og vand skal - med mindre der ikke er overtrådt nogen regler - betales af forureneren. Vi skal sigte mod at gøre vores energiforsyning uafhængig af leverancer fra Rusland og Mellemøsten. Atomaffald fra Risø skal indtil videre opbevares i et sikkert mellemlager. Vi er modstandere af atomkraft.

 

22. Folkekirke og religion

Danmark skal være et sekulært samfund, hvor religion er en privat sag. Folkekirken skal sættes fri, men dog stadig understøttes af staten. Den frie folkekirke afgør selv sine indre anliggende, f.eks. omkring vielser.

 

23. Offentlig sektor

Vi mener, at Danmark skal administreres på to niveauer: Det borgernære niveau og det nationale niveau. Som følge heraf mener vi, at regionerne skal nedlægges. Vi støtter det kommunale selvstyre som et middel til en effektiv administration - ikke som et mål i sig selv. Vi har ikke noget mål for væksten i den offentlige sektor, hvilket skyldes at vi mener, at det er samfundets samledes velstand, som er interessant (den enkelte borger får ikke flere penge til rådighed af, at pengene er en tur omkring skattevæsenet). Vi har i dette program en række forslag til en bedre velfærd, som kræver finansiering. Vi har derfor også forslag til denne finansiering. Den væsentligste finansiering er, at flere på offentlig forsørgelse kommer til at forsørger sig selv. Men vi vil også fjerne mediestøtten, stoppe aktiveringsindsatsen, omlægge indtægterne fra Danske Spil, reducere forskellige støtteordninger (herunder erhvervsstøtteordninger), omlægge kulturstøtten og udviklingsbistanden. Vi vil sætte ind overfor grænseoverskridende skattespekulation. Statens uddannelsesstøtte skal delvist omlægges fra stipendier til lån på lempelige vilkår. Rentefradraget, boligstøtten og støtte til opførelse af boliger skal udfases. Borgerne skal have fuld indsigt i den offentlige administration, og derfor skal offentlighedsloven ændres.

Go to top
Template by JoomlaShine